Strikkefestival 2018 RemisenBrande

Søndag den 30. september 9.30-17.00

IMG_4901.JPG
 
 

Så går det løs......på tråden igen...............

Søndag den 30. september 2018 løber vores 4. strikke og hæklefestival i Brande af stablen igen.
Konceptet er nogenlunde som det plejer. Ca 35 spændende stande med  glade, dygtige inspirerende udstillere, som er dedikerede til alt hvad der rører sig i garnverdenen og stiller op med spændende nyheder og sælger både garn, strikkerekvisitter og færdige ting. Det betyder, at der også er noget for de, der ikke selv strikke og hækler. Så sæt endelig X i kalenderen og tag veninderne under armen og kom til Brande. Hvert år har vi et nyt tema. Herunder kan du se billeder fra tidligere hvor vi bl.a. har haft "JUL ER COOL"  og  Dekoration af "VINDMØLLER" for ikke at glemme det første år, hvor vi præsenterede 297 meter strikket SØREN SLANGE.

 

Julen har ENGLELYD........

....bliver dette års tema.  Vi laver dette tema som en hyldest til HVERDAGENS ENGLE. De personer, der landet og verden over hjælper andre - ikke fordi de SKAL men fordi de KAN. Vi er i den heldige situation, at Strikkefestivalerne i Brande de sidste par gange har givet overskud. Det har vi valgt at donere til gode projekter. Bl.a. støttede vi sidste år STØT BRYSTERNE ved at indsamle strikkede og hæklede karklude fra en masse af jer. Karkludene genererede et pænt beløb til Kræftens bekæmpelse ved salg. Desuden valgte vi efter Strikkefestivalen at donere 10.000 kr. til HomeStart i Ikast  

Det projekt synes vi simpelthen er så godt, at vi i år har inviteret dem til at have en stand på Strikkefestivalen, så de kan fortælle om deres projekt, og måske endda inspirere nogle af jer til at donere nogle timer af jeres tid :) Vi håber selvfølgelig på et pænt overskud igen, så vi kan donere endnu flere penge til HVERDAGENS ENGLE. ♥♥♥

WP_20160925_016.jpg

Nogle af medlemmerne fra DEN STORE STRIKKEDYST kommer og laver DEN STORE ENGLEDYST i Remisens gamle Smedje - men det fortæller vi mere om senere.

 

Der er selvfølgelig mulighed for at købe mad og drikke på Strikkefestivalen. Remisen ligger 50 meter fra Stationen, så det er vældig nemt at tage toget hertil. Masser af parkeringspladser både ved Remisen og i nærheden. Desuden er byen - der ligger i 3 minutters gå afstand fyldt med masser af kunst, da der også finder STREET ART  sted  i sommerens løb.

Vi håber at se dig i septemer :)