Velkommen til Brande strikke-café ´s hjemmeside.

Ideen om en strikkeklub opstod efter et inspirerende besøg på Fanø Strikkefestival i september 2011, hvor Karin Emborg og Marianne Sommer deltog. De legede med tanken om både at lave en strikkeforening og måske et strikketræf engang i efteråret 2012. De fik to andre kreative piger, Dina Blomstrand fra Tankestrejf og bibliotekar Ilse Christensen med på ideen. Sammen dannede de 4 en forening og havde mange spændende ideer, som de med tiden gerne vil føre ud i livet.

De 4 kreative strikkekvinder satte pinden i eget garnnøgle og besluttede at starte Brande Strikkecafé i den hyggelige Cafe TANKEFRYD og at mødes 6 gange årligt  og strikke, hygge, snakke, og udveksle ideer og erfaringer. Det endte med at blive sådan en succes allerede efter de første par gange, at strikkeklubbens medlemmer besluttede sig for at mødes hver 14. dag. I løbet af den første måned stod der 100, der var interesserede, på mail listen. 

Desuden fik Dina den vilde ide, at hun ville Yarn bombe Brande med masser af strik. Det gik resten af bestyrelsen med på - men ikke nok med det, så ville Ilse, Lene og Marianne lave en strikkefestival i RemisenBrandes flotte lokaler. Så der blev nedsat mange forskellige grupper, og rigtig mange fra hele byen deltog i det sjove projekt. Præstelundsskolen strikkede f..eks halen til Søren Slange, og derfor kom Søren Slange faktisk i Ramasjangs Børne TV.

strikcafe maj 2013 002.JPG

Her ses strikkecafeens bestyrelse.
Fra venstre Helle Kokholm, Ida Schlosser, Lisbeth Rasmussen, Bagerst: Marianne Sommer og Dina Blomstrand.

De indgik et samarbejde med Remisen om STRIKKEFESTIVAL 2012 og for at det nu ikke skulle blive ALT for let, fik Marianne den ide, at man også skulle lave et fælles strikke projekt, der kunne samle hele byen - ung som gammel - og det blev til SØREN SLANGE. Bag Strikkefestivalen står Lene Bundgaard Chang, Ilse Christensen og Marianne Sommer.

En masse mennesker blev involveret på kryds og tværs, og alle projekter blev gennemført. Klik ind på de andre sider og læs mere om de forskellige projekter. På Kalender siden kan du bl.a. se hvornår der er strik i Tankefryd - og hvad foreningen BrandeStrik og holdet bag Strikkefestivalen ellers arrangerer.